Krolfbane ved Pavillonen

11 jun 2015

Grundlovsdag bød TIF alle interesserede velkommen på den nye krolfbane ved Pavillonen i Thorsø. Der mødte 20 interesserede op, hvilket vi i TIF var rigtigt glade for.
 
DGI Østjylland stillede med 3 krolfeksperter, der sammen med to fra TIF etablerede banen fra morgenen af. Noget af græsset skulle også klippes lidt tættere - dét blev også nået. Så da klokken slog 10 blev der budt velkommen af Henrik Hvam fra TIF, som dog hurtigt gav ordet videre til Grethe Bjerre fra DGI. Hun fortalte lidt om hvad krolf er, og hvad der sker i krolfverdenen i Danmark - bla. at de næste krolftræf der er, allerede er fuldbooket, så det er en sport i fremgang i øjeblikket. Hun var også lidt imponeret over det gode vejr som TIF havde lovet at de nok skulle sørge for.
 
Så var det tid til det de fleste var kommet for - nemlig at prøve at spille krolf. Efter en kort instruktion i hvilke muligheder der er for at skyde til kuglen, og lidt om de ganske simple regler, blev de fremmødte delt op i nogle hold, så ingen skulle vente på at komme i gang. Den næste times tid var en god blanding af koncentration, grin, glæde over at have fået kuglen i hul, og ærgrelse når det var tæt på. Men alle så ud til at hygge sig, og snakken gik lystigt.
 
Da alle havde været gennem banen, mødtes vi til en lille forfriskning, og en lille snak om det vi havde oplevet, og vi fandt den spiller der havde brugt færrest slag på at kommen gennem banen.
Det blev besluttet at vi mødes igen onsdag aften kl. 19.00, og her er alle velkomne - også interesserede der ikke var med lørdag - alle kan være med, og det er sjovt!!
 
Allerede på dagen, var der 5 spillere der syntes at en revanche var på sin plads, så de tog en runde mere på banen.

 
 
Læst 2143 gange Senest ændret torsdag, 11 juni 2015 09:44

Sidste nyt

Find vej til Tungelund IF

Find os