FodboldFitness inspirerer mødre til motion

27 maj 2014
DGI Østjylland | Søren Frichs Vej 42B, 2. sal | 8230 Åbyhøj | CVR 18002019 | Tlf. 7940 4300 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. | www.dgi.dk/oestjylland
FodboldFitness inspirerer mødre til motion
Fodbold er god fitness, der fastholder voksne begyndere i højere grad end løb. Dette
kunne Københavns Universitet i 2009 konkludere i forbindelse med forskningsprojekt
’Motionsfodboldens sundhedsfremmende potentiale’, og det kan en gruppe kvinder
fra Thorsø-Tungelund Idrætsforening snakke med om. De mødes over fodbolden
to gange om ugen, og bruger den som et sjovt og hyggeligt alternativ til at gå i fitnesscenter
eller løbe en tur.
Mange voksne danskere ser løb, cykling eller fitness som løsningen på at komme i gang med
at motionere, men mange har samtidig svært ved at motivere sig til at komme af sted. Især
hvis de skal gøre det alene, eller de er nybegyndere indenfor idrætten.
Det er der heldigvis råd for, da der efterhånden er gode muligheder for at dyrke de såkaldt
individuelle idrætter sammen med andre i foreningsregi. Men så er der også dem, der trives
bedst med at motionere med en bold for fødderne eller i hænderne.
Hvad kan foreningslivet tilbyde dem, hvis man ser bort fra de traditionelle boldspilshold med
træning 2-3 gange om ugen og kamp i weekenden? Og hvad gør man, hvis man er mor med et
stramt hverdagsprogram og det måske er så som så med udbuddet af fodboldhold til den
voksne kvindelige motionsspiller?
Hvis man er til at have en bold for fødderne, kunne svaret godt være FodboldFitness. Det har
en gruppe kvinder, fortrinsvist mødre, startet op fra denne sæson i Thorsø-Tungelund Idrætsforening.
Det er nemlig god motion med et socialt aspekt.
”Jeg har selv spillet fodbold på forholdsvist høj plan tidligere, men efter at have fået børn og
haft en knæskade, kan kroppen bare ikke helt det samme mere. Lysten til fodbolden er dog
aldrig forsvundet, så efter at have researchet lidt på FodboldFitness rundt omkring, fik jeg idéen
til at starte det op i vores lokale forening”, udtaler Rikke Have, initiativtager.
”Jeg havde læst en undersøgelse, der fortalte, at fodbold var en af de bedste motionsformer.
Det synes jeg passede godt med, at vi har en stor gruppe kvinder herude, som jeg sagtens
kunne se som ’soccer mums’, ligesom der ikke rigtigt var andre tilbud til kvinder i vores forening
end styrketræning og gymnastik. Jeg manglede lidt et motionstilbud, der havde det sociale
aspekt, hvor man også godt kunne blive lidt beskidt i det fri”, fortsætter hun.
Blev inspireret af DGI
Inspirationen til at kaste sig ud i FodboldFitness kom fra fodboldkonsulenten hos DGI Østjylland,
som var i forvejen var dialog med Thorsø-Tungelund Idrætsforening i forbindelse med
foreningens deltagelse i DM i foreningsudvikling under DGI.
Derfor var arbejdet med at se på, hvordan man helt generelt kunne arbejde med at få flere
fodboldspillere på banerne i Thorsø allerede i gang. For kvindernes vedkommende endte det
med et inspirations- og træningsforløb i FodboldFitness med en DGI-træner op til den igangværende
sæson.
”Det fede ved FodboldFitness er, at man får trænet kroppen på en sjov måde, mens man samtidig
har en bold for fødderne. Jeg synes, at det har været enormt svært at finde et alternativ
Side 2
til fodbolden efter at være stoppet. Jeg har nemlig ikke længere tid til at spille traditionel fodbold,
hvor der er et hold med 10 andre spillere, der er afhængige af en hver gang. Samtidig
rummer FodboldFitness også det sociale fællesskab, som er en meget vigtig dimension”, fortæller
Rikke Have.
Selvom antallet af spillere til træning og deres individuelle niveau kan variere, er der altid noget
at hente – både motionsmæssigt og kammeratligt. I modsætning til traditionel fodboldtræning,
hvor man gerne skal være en 10-15 spillere til to hold på nogenlunde samme niveau,
hvis det skal være helt optimalt, kan FodboldFitness godt fungere på andre vilkår.
”Vi er normaltvist en 10-12 stykker til træning ud af en gruppe på godt 20 kvinder i alderen fra
20-50 år. Hovedparten af spillerne er faktisk kvinder, der aldrig har spillet før, men det fungerer
ganske fint. Det er en udfordring for de få af os, der har spillet meget, da det kræver, at vi
skal skrue en træning sammen, hvor alle får noget ud af det”, påpeger Rikke Have.
Men der er plads til flere
Selvom spillet fungerer fint med et blandet antal udøvere på forskelligt niveau, har Rikke Have
en lille drøm om, at gruppen af kvinder omkring holdet kan blive lidt større med tiden. Det ville
nemlig ikke skade med en enkelt kamp i ny og næ.
”Lige nu er planen er at bygge en fast kerne af spillere op. Vi skulle gerne blive så mange, at vi
kan trække indenfor til vinter og måske lave et helårsprojekt, hvor vi også prøver lidt forskellige
andre indendørsspil af inde i hallen. Så kunne det også være spændende, hvis vi engang
kunne få et lille 7-mandshold på at stå, som vi kunne spille kampe med, men det kræver, at vi
får lidt flere i gang”, udtaler Rikke Have.
Derfor er den fremmeste opgave for gruppen af spillere lige nu at holde fast en den gode start
og ikke mindst sprede ordet omkring FodboldFitness i Thorsø-Tungelund Idrætsforening til andre
kvinder i området, som skal lokkes ud af busken med den gode historie. Pladsen, viljen og
motivationen er til stede, så det er bare at snøre støvlerne.
 
Kort om forskningsprojektet ’Motionsfodboldens sundhedsfremme potentiale’
Forskningsprojektet viser, at den enkle form for fodboldtræning (som FodboldFitness bygger
på) er en effektiv måde at træne med høj intensitet, og det giver begyndere betydelige positive
ændringer i fedtprocent, blodtryk og balance.
På lignende vis har et tidligere forskningsprojekt vist at, når formkurven skal i vejret, er fodbold
bedre end kontinuerligt løb, og at den intervaltræning, der gemmer sig i spil til to mål,
føles mindre belastende end tilsvarende løbeintervaller.
Motionsfodbold har samtidig vist sig mere end konkurrencedygtig til at fastholde begyndere.
Det er den gensidige afhængighed mellem spillere, der gør fodbold bedre end eksempelvis løb
til at få nybegyndere til at blive ved, ligesom træning med bold og spil til to mål ganske enkelt
giver god fitness.
 
 
Pressekontakt
Rikke Have
FodboldFitness for kvinder, Thorsø-Tungelund Idrætsforening
Tlf. 2067 0846 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ebbe Glargaard
Fodboldkonsulent, DGI Østjylland
Tlf. 7940 4303 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Læst 3403 gange

Sidste nyt

Find vej til Tungelund IF

Find os