Regnbueturneringen.
Der vil igen i år blive afviklet indefodbold i Tungelund Aktivitetscenter, hvor vi i vinterhalvåret 2017/2018 vil afvikle den populære REGNBUETURNERING.
Vi har turneringsstart ultimo november.
Der vil blive spillet som de foregående år, hvilket vil sige, at turneringen bliver en 4 dobbelt turnering, med 4 – 6 hold i hver pulje, således at hvert hold kommer til at spille 12 – 16 kampe.
Hvis der er for lidt tilmeldte hold i en række, vil den blive slået sammen med nærmeste årrække.
I de rækker hvor der er hold nok, vil der ske en ombrydning af turneringen i julepausen, hvorefter turneringen fortsætter efter årsskiftet.
U-6/7/8 spilles i multihallen – halvbane på minimål.
Hvert hold består af 4 – 7 spillere ( 7 er max. ).
Efter sidste tilmelding dato kan vi – hvis turneringsplanlægningen er på begyndt – desværre ikke love, at der er mulighed for eftertilmeldinger. Men disse kan skrives på venteliste.
Der spilles efter JBU regler i stor hal.
Præmier: Der er medaljer til alle spillere U- 6 til U-12 ved turneringens afslutning i feb. & marts md. U-13til U-18 spillere vil der også være en overraskelse.
Tilmeldingsgebyret er kr. 625,-- pr hold, som skal indbetales til Nordea Bank på konto nr. 5787-8966560410 inden d. 18. okt. 2017.
klik og udfyld denne formular for at tilmelde dit hold....
Opfordring til klubberne !!!!!!
Regnbueturneringen er et alternativ til JBUs turnering og spilles i år for 38. gang i Tungelund-Aktivitetscenter i Thorsø. Da Regnbueturneringen altså er en alternativ turnering, opfordrer turneringsledelsen klubberne til at tilmelde hold, så alle spillere kan komme til at spille.
Indendørs fodbold har udover sin egen værdi , også den egenskab, at den kan være med til, at bevare børnenes interesse for fodbold om vinteren.
Melder man flere hold i samme række, bliver de i turneringen opført som nr. 1, 2, 3, o.s.v., og klubberne skal således sikre, at man stiller med stærkeste hold som nr. 1 o.s.v. , da dette vil give jævnbyrdige kampe.
Husk at være omhyggelig med at tilmelde hold, da det gir store arbejdsmæssige byrder, at ændre puljer, når hold udebliver.
Med venlig hilsen
Turneringsledelsen