Tif Svømning

04 feb 2014

Velkommen til TIF svømning

For de voksne, er der mulighed for Aqua undervisning hver tirsdag fra 18.00-19.00. Det starter op ugen efter, den weekend badet åbner og lukker i samme uge som badet gør. Vandet i Tungelund badet er altid opvarmet til omkring 28 grader, så det er ikke spor koldt selvom det er lidt overskyet.

Vi har i mange år haft fornøjelse at kunne tilbyde morgen og aftensvømning. Morgensvømning er mandag, onsdag og fredag fra kl. 06.00 til 07.00.
Aftensvømning tirsdag fra kl. 19.00 til 20.00
 
Aqua ledes af Hanne M. som har været træner i mange år og har stor erfaring.

Der er ingen tilmelding til voksen svømning, hverken Aqua eller Fri Svømning. Man møder bare op og betaler 25 kroner og så er man med.


Vi har også en børne- og ungdomsafdeling indenfor TIF Svømning, som tilbyder holdundervisning hver onsdag inden for sæsonen. Der er hold for barn/forældre, lettere øvede og et børnedykningshold. Priser findes på Klubmodul (se link nedederst på denne side).

Forældre/barn (18.00-18.30)  er holdet hvor alle børn kan lære at blive fortrolige med vandet, og få den grundlæggende svømning på plads. Vi leger en masse, hvor vi kommer til at bruge benene og armene til at komme frem med, og vi lærer at blive fortrolige med vandet.

Alle børn skal have en forælder med i vandet hver gang, da der laves lege og aktiviteter i fællesskab.

Barn, lettere øvede (18.30-19.00)  er hvor barnet kan begå sig i vandet enten med eller uden svømmebælte og uden en voksen. Vi bygger videre på de grundlæggende svømmetag, leger en masse lege og øger fortroligheden og selvstændigheden i vandet. Vi svømmer også en del baner for at få teknikken på plads.

Børnedykning (19.00-19.30)  er holdet hvor der undervises der i brugen af finner, maske og snorkel. Der øves åndedrætsteknikker og basal sikkerhed omkring snorkeldykning. Derudover svømmer vi nogle baner og gør klar til at snorkle ude i havet hele sommeren. Til slut i forløbet prøver vi at dykke med komplet dykkerudstyr.

Det er et krav at eleverne kan svømme uden nogen form for hjælpemidler/forældre, da en stor del af træningen vil foregå i den dybe ende af bassinet. Derudover skal alle selv medbringe finner, maske og snorkel. Det er ikke muligt at låne udstyr af TIF/Badet

Undervisningen vil blive tilpasset deltagernes evner i videst muligt omfang.


For alle TIF’s børnehold gælder det at der skal tilmeldes og betales via klubmodul http://thorsorsvom.klub-modul.dk/cms/TeamOverview.aspx

Svømmeansvarlig for børneholdene: René Kolling Mobilnr.: 20120178.

Læst 4414 gange Senest ændret fredag, 26 maj 2017 07:34

Sidste nyt

Find vej til Tungelund IF

Find os