Indvielse af Skaterbane

30 jan 2014

Søndag d. 26. januar var der indvielse af den nye skaterbane, som vi har fået i gymnastikafdelingen.

Det blev en succes, med omkring 70 fremmødte. Børn i mange aldre og enkelte voksne vovede sig ud på banerne i hallen på Herregårdsalle 1 i Nysted. Og trods den bidende kulde, så blev der kørt igennem i 3 timer med sus i hjulene. Kage og kakao, kaffe og the blev også fortæret med stor lyst, så var der noget at holde imod med.
Det må siges at indvielsen var en succes, og det var fantastisk at se hvordan børnene gav sig 100%. De ville næsten ikke hjem igen når de blev hentet. Arrangementet bliver fulgt op af faste træningsaftner om onsdagen fra kl. 17-19, i starten på Herregårdsalle 1, men når vejret bliver bedre vil banerne blive flyttet til Thorsø.
Man kan også komme i nogle weekender og træne, men det vil man kunne se mere om på vores facebook-side, og ellers kan man finde flere oplysninger på herinde, hvor der også bliver oplyst om priser, kontaktperson osv.

Læst 4003 gange Senest ændret torsdag, 30 januar 2014 20:38

Sidste nyt

Find vej til Tungelund IF

Find os