Så starter vi løbeklubben op i TIF.

10 nov 2014

Så starter vi løbeklubben op i TIF.

Vi starter ud med 5 hold – læs om hvert enkelt hold nedenfor, og se hvor DU kan passe ind – ALLE er velkomne.

Vi mødes ved hallen og løber hver tirsdag og torsdag kl. 17.30 samt søndag kl. 9.00.

Kontingentet bliver så lavt som 100,- pr halve år. For dette får du: Uddannede og engagerede instruktører, planlagte ruter, div. arrangementer gennem sæsonen, løbekammerater som er med til at motivere dig, og MASSER af socialt samvær.

Betaling via klubmodul.

 

 

Run/Power/Talk

 

Vil du gerne motionere for motionens skyld, og kombinere dette med godt social samvær, så er dette hold lige noget for dig:

 

Vi er en gruppe, som mødes 3 gange om ugen (Tirsdag, torsdag og søndag), hvor vi løber/power/taler

Vi har ingen intentioner om at komme til at løbe hurtigere eller længere.

For os er det vigtigste, at vi kombinerer Run/Power/talk.

 

Vi løber efter et program (eks. 15 min løb, powerwalker i ca. 2 min og derefter løber vi 15 min igen).

Vi har 3 ruter som vi skifter imellem.

 

Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at prøve dette kan vi kontaktes:

 

Annette Bach                 mobil    28 89 91 18

Helle Rohde Andersen  mobil    42 24 29 91

 

Fortsætterne

Vi kalder os fortsætterne, da vi fortsætter fra efterårets løbeskole, og vi derfor kan løbe 20-25 min.

Vi vil gerne kunne løbe 50 min. uden pause.
Vi vil løbe med en gennemsnitsfart på ca. 6 -6.30
Vi regner med at komme til at kunne løbe 8 km. på de 50 min.
Vi laver et varieret løbeprogram.

 

Resterne

Holdet består primært af resterne fra den gamle løbeklub… og herfra kommer navnet.

Vi løber året rundt og har gjort det igennem en længere årrække - samtidig er vi nået til et punkt i vores ”løbeliv”, hvor vi anser vores nuværende form for tilfredsstillende. Konsekvensen heraf er, at vi ikke nødvendigvis stræber efter at løbe hurtigere og hurtigere og længere og længere, men mere ønsker at vedligeholde vores nuværende form.

Her på holdet findes derfor ingen instruktør - vi kan sagtens selv temposætte og formår at præstere et stort set stabilt fremmøde hele året igennem.

Vi løber på en typisk aften mellem 6 og 8 kilometer i et tempo på omkring 6.30-6.40 pr km. - alt efter dagsformen -vores forskellige ture foregår altid i løb.

Her på holdet tilbyder vi en fornøjelig og uhøjtidelig stemning, hvor vi sammen med løbeturen får vendt stort og småt fra hverdagen. Alle er hjertelig velkommen.

 

Mellemholdet

Dette er holdet der er lidt mellem alle de andre – deraf navnet.

Målet er 10 – 12 km på 1 time, dvs. 5 – 6 min. pr. km.

Træningen er en blanding af intervalløb, bakketræning, spurt og de lange monotome løb, med en fast hastighed. På gode dage, kommer vi over 12 km., dog i et mere moderat tempo. Vi øver løbeteknik og har fokus på vejrtrækning/puls og en afslappet løbeform.

Kontakt Bruce Smits på 29857196 hvis du har spørgsmål til mellemholdet

 

Kilometer holdet

Er holdet for dig, der kan lide at løbe langt, eller som gerne vil kunne det med tiden. De fleste af os kan løbe 10 km., og for nogle er dét fint, andre har ambitionen om at træne op til at kunne løbe ½ eller hel maraton.

Der er to instruktører tilknyttet holdet. Derudover er der flere erfarne løbere med på holdet, som vi kan hente viden og inspiration fra. Alle er derfor mere end velkomne til at komme med ideer og forslag til fx løberuter.

Vi løber ud sammen, og planlægger ruten, så der kan lægges nogle sløjfer ind, således at vi får tilgodeset både dem der løber langt og hurtigt, og dem der har knap så meget fart på. Afjogning til sidst, samler holdet igen.

Hvis der er spørgsmål, så kontakt Henrik Hvam på 4292 4121

 

Læst 3577 gange Senest ændret mandag, 10 november 2014 09:06

Find vej til Tungelund IF

Find os