Regler for brug af Motionscenter

19 apr 2014
Herunder kan du se "husreglerne" for brugen af motionscenter.
 

Brug af Motionscenteret i TIF

For at sikrer en optimal træningsoplevelse for alle, vil vi bede dig være opmærksom på følgende og vi henstiller til, at når du er i Motionscenteret, så omgås du udstyr og andre trænende som du selv vil modtages af andre.

Vi ønsker dig en god træning.

Med venlig hilsen Instruktører og Bestyrelse.

Det er ikke tilladt at medbringe gæster i centeret. såfremt dette skulle forekomme gives advarsel og derefter lukning af chip for medlemmet. 
Hvis der skal indføres gæster, så medbring dem i de nævnte instruktørtider

Udstyr:

·         Udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til.

·         Håndvægte skal have gulvkontakt før de slippes.

·         Del maskinerne i pauser, så bliver det nemmere for alle at komme til.

·         Maskiner skal rengøres efter brug. Brug de opstillede sprayflasker og papir.

·         Du skal altid rette dig efter de anvisninger instruktøren giver dig til brug for maskinerne.

 

Beklædning:

·         Du skal være iført træningstøj og rene sko. Udendørs sko er ikke tilladt.

·         Det er ok at træne i ærmeløs T-shirt.

 

Medlemskab:

·         Du skal minimum være 15 år for at træne i Motionscenteret.

·         Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages til andre.

·         Det er ikke tilladt at have gæster med til træning.

·         Fornyelse af medlemskab skal foretages umiddelbart efter udløb.
 

Musik og mobiltelefon

·         Det er tilladt at have mobiltelefon med i centeret. Vi opfordrer til at den er på lydløs. Vis hensyn til andre når du taler i telefon, og gå evt. ud i mellemgangen.

·         Der er fast baggrundsmusik i Motionscenteret. Ønsker du at høre andet end det der er i centeret, kan du medbringe dit eget og høre det via hovedtelefoner.

 

Doping og brug af ulovlige midler

·         Doping og anden brug af ulovlige midler accepteres ikke. Brug af dette vil medføre bortvisning og udelukkelse fra Motionscenteret i 1 år fra bortvisningsdato. Medlemskabet tilbagebetales ikke ved bortvisning.

·         Er der mistanke om brug af doping og andre ulovlige stoffer, vil Bestyrelsen tage kontakt til det pågældende medlem for en afklaring.

·         Salg af doping og andre ulovlige stoffer politianmeldes.

 

Diverse

·         Babyer kan medbringes i lift, hvis de ikke er til gene for andre.

·         Af sikkerhedsmæssige hensyn er leg og ophold for børn ikke tilladt i Motionscenteret.

·         Lukketiderne skal overholdes og centeret skal forlades ved lukketid.

·         Omklædnings faciliteter skal benyttes til større tasker, jakker og udendørs sko.

·         Værdigenstande kan opbevares i værdi skabene i Motionscenteret.

·         Centeret er røgfrit område.

 

·         Har du spørgsmål er du altid velkommen til at spørge en af instruktørerne.      

Læst 7099 gange Senest ændret fredag, 21 august 2015 08:28

Find vej til Tungelund IF

Find os