Padel
Padel er for ALLE! -og så er det tilmed let at komme igang…
Det er ikke kun verdens hurtigst voksende sport lige nu. Det er også en sportsgren som kan dyrkes af ALLE aldre.
Det er let at komme i gang da GRATIS lånebat og bolde er klar ved banerne og du skal hverken oprettes eller betale kontingent.
Vores bane
I Thorsø Tungelund-IF har vi 1 indendørs Padel bane.
Banen er overdækket og ligger i en hal på Skolegade 17, 8881 Thorsø. Det betyder at du kan spille padel i TIF hele året – uanset vejr og vind. Hallen er ikke isoleret, så husk tøj efter temperaturen udenfor – men du får varmen når du spiller.
Det er muligt at købe drikkevarer med Mobilepay betaling. Det er høflig selvbetjening.
Der er en lille opvarmet “hyggestue” hvor man kan sidde efter kampen.
Der er toilet i bygningen og adgang til vand.
Banen og hallen er videoovervåget!
Ophold i hallen
Du må kun være i hallen hvis du har booket en bane
Det er tilladt at blive og hygge lidt efter kampen. Hvis der er andre som skal spille, så respekter hinanden og udvis hensyn.
Inventar og udstyr skal du behandle som var det dit eget. Så er der også udstyr til de næste der kommer.
Slå ikke bat ned i gulvet, da både bat og bane ikke kan holde til det
Du må gerne spille musik imens du spiller, men af hensyn til naboerne er soundboks ikke tilladt (hverken inde eller ude)
Ryd op efter dig og efterlad hallen i ordentlig og pæn stand
Thorsø Tungelund-If er byens sportsforening, drevet af frivilige, og banen er etableret af frivillige samt støtte fra
Norlys Vækstpulje
DGI & DIF foreningspulje
Nordea Fonden
Favrskov kommnune samt sponsorerne i TIF